Warehouse Clerk (Danish)

Location
Lynge, Denmark
Date
2023.05.09

I 2022 udvidede vi vores produktionskapacitet i vores europæiske hovedkvarter i Lynge, så vi kan levere cykler til hele Europa.

Så har du erfaring med arbejdet på et lager? Så er du måske den nye kollega, vi søger.

Som lagerassistent hos Argon 18 bliver du en del af et engageret team, som i dag består af 2 lager- og 4 produktionsmedarbejdere i en spændende virksomhed, hvor du skal være med til at sikre leverancer af cykler i højeste kvalitet.

Primære arbejdsopgaver

  • Varemodtagelse og -forsendelse, aflæsning af biler, kontrol, udpakning af varer
  • Påpladslægning og genopfyldning af varer
  • Pluk og forberedelse af komponenter til produktion.
  • Pakning af færdigproducerede cykler
  • Ordreklargøring af cykler til udlevering i showroom/afsendelse.

Vores forventninger til dig

Du trives i et dynamisk miljø med såvel rutine- og ad hoc-opgaver. Du tager ansvar for egne opgaver, arbejder systematisk, struktureret og detaljeorienteret. Du er mødestabil, hjælpsom, fleksibel og vægter samarbejde og fællesskab højt. Du skal have lyst til at bidrage positivt og indgå i et tæt samarbejde med resten af teamet.

  • Det er et krav, at du har erfaring med lagerarbejde
  • Du har truck- eller stablercertifikat
  • Det forventes, at du leverer en arbejdsindsats med høj kvalitet og stor nøjagtighed
  • Du har en naturlig tilgang til, erfaring med og benytter IT i din hverdag
  • Du arbejder på PC og med håndscannere uden problemer
  • Det er et krav, at du kan tale, læse og skrive dansk, samt at du taler og forstår engelsk
  • Gyldigt B kørekort
  • Du har en ren straffeattest

Arbejdstiden er 37 timer om ugen primært indenfor tidsrummet kl. 08:00-17:00 efter aftale.

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en international og dynamisk virksomhed
  • Engagerede og kompetente kollegaer
  • En organisation med en flad struktur og korte kommandoveje
  • Et udfordrende job med mulighed for personlig udvikling
  • Gode ansættelsesforhold og et godt arbejdsmiljø

Her spænder vi hjelmen og skærper formen

Du tilbringer dagen i selskab med de øvrige 14 kollegaer i Argon 18, der holder formen ved lige med fælles løbeture hver onsdag og cykelture hver anden fredag – for dem, der har lyst til det.

Yderligere information

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi løbende vil behandle de indkomne ansøgninger og invitere til samtaler. Dette jobopslag slettes så snart, vi vurderer at have den rette kandidat til stillingen.

Sådan ansøger du

Har du mod på rejsen, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV ved at udfylde denne formular.

Har du spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at tage kontakt til Produktionschef Kim Florager på kim.florager@argon18.com eller 51571295.

Details

Please enter a valid value
Please enter a valid value
Please enter a valid value
Please enter a valid value
Please enter a valid value
Please enter a valid value